Logo
Realkreditlån

Realkreditlån – Få råd til din drømmebolig!

Find det realkreditlån der giver størst tryghed for dig og din økonomi.

I Danmark kan vi bryste os af at have en af verdens billigste metoder til at finansiere vores boligkøb og indfri vores boligdrømme. Dette skyldes vores unikke realkreditsystem, der giver os adgang til billig boligfinansiering via de finansielle markeder.

Et realkreditlån er et lån, som ydes af en kreditforening også kaldet et realkreditinstitut. Et realkreditlån ydes imod, at der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom. Ved optagelse af et realkreditlån, vil der blive tinglyst et pantebrev. Af pantebrevet vil det fremgå, at kreditforeningen har pant i ejendommen, som svarer til det lånte beløb.

REALKREDITLÅN

Hvad er realkreditlån?

En "ganske-enkelt" introduktion til realkreditlån

Her er tre små læringsvideoer, der fortæller om realkreditlån. Se filmene her:

Hvad er et realkreditlån?

Fast eller variabel rente?

Hvad er bidrag?

REALKREDITLÅN

Derfor er realkreditlån den billigste form for boligfinansiering

Årsagen til at et realkreditlån er en af de billigste metoder til at finansiere sine boligdrømme er, at pengene findes på de finansielle markeder. Når du skal låne penge til din drømmebolig, finder realkreditinstitutterne pengene ved at gå ud på de finansielle markeder og finder en investor – ofte vil dette være en pensionskasse eller en investeringsbank, der gerne vil investere det tilsvarende beløb, som du ønsker at låne. Det vil sige, hvis du gerne vil låne 1 million kroner til køb af en bolig, går realkreditinstituttet ud i verden og finder en investor, der er på udkig efter at investere 1 million kroner.

Kreditforeningen vil herefter sælge realkreditobligationer til investoren. Kursen på obligationerne varierer hele tiden alt efter investorernes interesse.

Jo flere interesserede investorer, der ønsker at investere i dit boligkøb, jo højere bliver kursen på realkreditlånet og jo lavere bliver din rente og dermed dine boligomkostninger. Tilsvarende hvis interessen for at investere i realkreditlån falder, bliver dine udgifter til dit lån højere i form af højere renter. Kort sagt er det udbuddet af og efterspørgslen efter realkreditlån, der bestemmer prisen på dit realkreditlån.

Renten på et realkreditlån er oftest lavere end på øvrige låntyper netop fordi, at der stilles sikkerhed for lånet i form af jeres bolig. Dette medvirker til, at realkreditlån betragtes som en meget sikker investering af internationale investorer, og når man som investorer kan få en stor tryghed, så er man også villig til at tjene lidt mindre på sin investering.

Marianne Thomsen, gruppeleder

"For de fleste er køb af bolig en kæmpe økonomisk beslutning. Her er der virkelig behov for solid rådgivning."

Realkreditlån

Hvor meget kan man låne med et realkreditlån?

Med et realkreditlån kan I låne op til 80% af det samlede lånebeløb til en ejerbolig eller ejerlejlighed, hvorimod du kan låne henholdsvis 75% af det fulde lånebeløb til en fritidsbolig eller sommerhus, imens du kan låne 40% af det fulde lånebeløb ved køb af en ubebygget grund.

Det resterende beløb skal du enten selv lægge som kontant udbetaling eller finansiere via et boliglån i banken.

I Danmark skal man som boligkøber selv kunne lægge 5% af boligens samlede købssum, inden man kan blive godkendt til at få et realkreditlån.

Det vil sige, at hvis du skal låne 1 million kroner til et boligkøb, kan du låne 800.000 kroner via realkreditten, imens du selv skal kunne komme med mindst 50.000 kroner af egen opsparing. De resterende 150.000 kroner ville skulle lånes via et banklån.

REALKREDITLÅN

Typer af realkreditlån

I forhold til din boligfinansiering, så er der flere typer af realkreditlån, I kan vælge imellem alt efter, hvad du føler, der passer bedst til både dig og din families økonomi. Overordnet findes der to typer af realkreditlån, du kan vælge imellem:

  • Et fastforrentet realkreditlån, hvor renten ligger fast i hele lånets løbetid
  • Et rentetilpasningslån, hvor renten er variabel og typisk fastsættes for 1-6 år ad gangen

Som kommende boligejer er det vigtigt, at man gør sig en række overvejelser omkring hvilket boliglån, der passer bedst til en selv og ens økonomi. Der er nemlig både fordele og ulemper ved begge låntyper.

Fordelen ved at have et fastforrentet lån er, at det giver maksimal forudsigelighed i din økonomi, da du ved, hvad renten på dit boliglån vil være i fremtiden, og hvis markedsrenten skulle stige, så kommer du ikke til at betale mere i rente.

På den anden side kan man med en variabel rente komme til at få nogle meget lave rentesatser, som det har været tilfældet i de seneste år efter finanskrisen.

I disse år har det været historisk billigt at have et lån med en variabel rente, imens det har været dyrere at have et lån med fast rente, fordi det ikke har tilpasset sig til de internationale markeder.

REALKREDITLÅN

Løbetiden på dit realkreditlån

Udover at tage stilling til om du ønsker et lån med en fast eller en variabel rente, så er det også vigtigt at tage stilling til, hvor lang en løbetid, der skal være på dit lån. De fleste vælger en løbetid på 10, 15, 20 eller 30 år.

Men du kan sagtens vælge et lån med en anden løbetid, f.eks. 28 år - alt efter hvad, der passer dig bedst.

Hvis du står til at skulle gå på pension om 20 år, kan det være fordelagtigt at vælge et 20-årigt lån, så du er gældfri, når du går på pension. For rigtig mange danskere spiller deres bolig en stor rolle, når pensionstilværelsen skal planlægges.

Selv hvis man ikke er blevet helt gældfri, når man går på pension, kan man dog vælge at tage et nedsparingslån.

REALKREDITLÅN

Hvilke udgifter er der forbundet med et realkreditlån?

Selvom at realkreditlån er en af de billigste metoder til at finansiere dine boligdrømme, så er der en række omkostninger, som man skal have styr på. Overordnet der er der to slags omkostninger: Etableringsomkostninger og den løbende ydelse.

Etableringsomkostningerne betales i forbindelse med oprettelsen af realkreditlånet og ydelsen er de udgifter, der er forbundet med tilbagebetalingen af dit lån. Som låntager betaler du typisk en kvartalsvis terminsydelse på dit realkreditlån.

Ydelsen består af tre separate udgiftsposter:

  • Afdragene – som gør, at din gæld tilbagebetales og din friværdi øges
  • Renten på dit boliglån som enten er variabel eller fast
  • Bidragssatser som betales til realkreditinstitutterne

Renten og bidragssatserne er de beløb, du betaler for at låne pengene, hvilket går til henholdsvis investorerne, som står bag dit lån, samt til realkreditinstituttet, som bidrager til at fremtidssikre, at vi fortsat kan tilbyde realkreditlån i Danmark. Afdragene på dit boliglån er de penge som sikrer, at dit boliglån betales tilbage og størrelsen på afdragene bestemmer, hvor hurtigt du kan betale dit lån ud.

I takt med at du afdrager på dig lån, vil du samtidig opleve en stigning i din friværdi, særligt hvis boligpriserne stiger, hvilket kan give øgede forbrugsmuligheder eller investeringsmuligheder for dig.

Mange danskere vælger at tage afdragsfrie lån. Dette kan være en fordel, særligt hvis man forventer øgede udgifter i fremtiden blandt andet, hvis man skal stifte familie. Med et afdragsfrit lån kan man derfor udskyde at afdrage på sin bolig i op til 5 eller 10 år.

REALKREDITLÅN

Derfor skal du tage en snak med os, inden du går på boligjagt

Vi vil altid anbefale at du henvender dig hos os, så snart drømmen om egen bolig begynder at spire. Vi kan blandt andet hjælpe med at lave en boligopsparingsstrategi, så du kan finde pengene til at udleve din boligdrøm så hurtigt som muligt.

Et boligkøb er for langt de fleste den største investering, man kommer til at foretage, og derfor er det ekstremt vigtigt, at man kommer godt fra start!

Derudover kan vi selvfølgelig hjælpe dig med at finde netop det realkreditlån, der passer bedst til dig og din økonomi. Udover at der er mange ting at forholde sig til, når man skal vælge realkreditlån, såsom renteniveauerne, løbetiden og afdragsfrihed, så er det også vigtigt, at man ser sin boliginvestering i det store billede. Mange ting kan ændre sig i løbet af en 30-årig periode, både ens indkomst, formue, fremtidsplaner og ikke mindst de finansielle markeder.

Derfor er det vigtigt, at man har en solid samarbejdspartner, som både har den rette erfaring og ikke mindst med fingeren på pulsen med de seneste og udviklinger på de finansielle markeder, så du altid får de bedste muligheder for at udleve dine drømme på bedste vis. Det kan også være, at du ønsker større fleksibilitet i din boligøkonomi. I disse situationer kan det være mere fordelagtigt at tage et Prioritetslån fremfor et realkreditlån.

Derudover ønsker vi også altid at sikre at dine boligdrømme kommer til at gavne dig resten af livet. Derfor kan vi også hjælpe dig med at sørge for, at dit boligkøb bliver rygraden for din fremtidige tilværelse som pensionist, så du allerede nu kan få ro i sindet angående din økonomiske fremtid.

Book et rådgivningsmåde lige her og lad os hjælpe jer med at realisere jeres boligdrømme og få din økonomiske fremtid på plads!

Mere om boligøkonomi

På disse sider kan du finde meget mere information om boligprodukter og beregnere.