Logo
Drømmeboligen

Drømmeboligen

For de fleste af os er køb af bolig den største økonomiske beslutning, vi kommer til at træffe i vores liv - og her er der virkelig behov for solid rådgivning.

Allerede før du køber bolig, skal der træffes mange vigtige beslutninger, og du er altid velkommen til at trække på vores erfaring. Overvej en opsparingskonto, som du kan bruge både til at købe og forbedre din bolig. Endvidere har vi en række boligrådgivere, som gerne hjælper med at realisere dine boligplaner.

Vi tilbyder en bred vifte af muligheder for finansiering af din bolig, der både kan indeholde realkreditlån og banklån. Der er naturligvis mulighed for lån med fast rente eller variabel rente - med og uden loft over, hvor meget renten kan risikere at stige. Mulighederne er mange, og vi vil gerne hjælpe med at finde den bedste løsning for dig.

home2
DRØMMEBOLIGEN

Køb af ny bolig

Vi hjælper dig gerne med at virkeliggøre din boligdrøm!

Hvis du skal købe - eller refinansiere - en bolig, er det vigtigt at du træffer de rigtige valg, før du bestemmer dig for et lån. Du kan vælge mellem forskellige låntyper:

  • Fastforrentet realkreditlån
  • Rentetilpasningslån
  • Rentetilpasningslån med renteloft (Rentemax)
  • Prioritetslån

Prioritetslån

Med et Prioritetslån får du stor fleksibilitet. Du får et banklån med variabel rente. Renten er lav, idet lånet har 1. prioritet sikkerhed i din bolig. Du kan låne til både parcel- og rækkehuse, tofamiliehuse, fritidslandbrug, fritidshuse og ejerlejligheder. Læs meget mere om Prioritetslån her.

first
DRØMMEBOLIGEN

Når du køber bolig første gang

Vi har specialiseret os i at rådgive dig, der køber hus eller anden bolig første gang. Vi kan ikke fortælle dig, hvilken bolig du skal købe. Den beslutning er din egen, men vi kan rådgive dig om, hvordan du får finansieret din boligdrøm.

Lad os gøre regnearbejdet for dig. Din boligrådgiver i den afdeling, du er eller bliver kunde i, er din tovholder i hele processen, og hjælper med at finde de rigtige lån, som passer til dig og din situation. Inden du går ud og forelsker dig i en bolig, er det godt at vide, hvor langt dine penge egentlig rækker.

Inden du går på boligjagt…

Kontakt os allerede inden du for alvor går på boligjagt og vil købe hus første gang. Så hjælper vi gerne med at regne på, hvad du har råd til at købe. Dit nye hjem skal jo gerne passe til din samlede økonomi.

I Ringkjøbing Landbobank får du din rådgivers direkte telefonnummer og mail, så du hurtigt kan få kontakt undervejs - som førstegangskøber er det en ekstra tryghed.

hammer
DRØMMEBOLIGEN

Forbedringer

Bygge om eller bygge nyt?

Er dit køkken ved at være lidt nedslidt, eller trænger badeværelset til en modernisering? Eller fylder børnene efterhånden så meget, at det kniber med at få plads til de voksne? Så overvejer du måske, om du skal bygge om, købe en ny og tidssvarende bolig eller bygge dit helt eget hus, lige som du vil have det.

Billigst at bygge om

Det er en god idé allerede her i overvejelsesfasen at tage din bankrådgiver og måske en arkitekt med på råd, for mange kommer faktisk frem til den konklusion, at det bedre kan betale sig at bygge om frem for at flytte.

Lad friværdien betale

Med de seneste års generelle prisstigninger, har mange boligejere har efterhånden så meget friværdi, at der sagtens kan blive ”plads” til finansieringen af ombygningen ved at tage et lån i friværdien i din bolig. Desuden kan omkostningerne ved en bolighandel nemt løbe op i 100.000 kr. – penge der ellers kunne have været lagt i boligforbedringer af dit nuværende hus.

home3
DRØMMEBOLIGEN

Andelsbolig

Andelsboliglån er ét af vores specialer

Med et andelsboliglån får du en billig finansiering. Du får et banklån med variabel rente - og renten er lav, idet lånet har 1. prioritet sikkerhed i din bolig.

Du har mulighed for at finansiere andelsboligen i op til 30 år, og du administrerer dit andelsboliglån via Netbank.

Book et møde med os, så vi sammen kan finde den bedste løsning til dig og din bolig.

Fakta om andelsboliglån:

  • Lav variabel rente
  • Op til 30 års løbetid, der dog vurderes individuelt fra bolig til bolig.
  • Lave omkostninger.

Kontakt os og lad os tage en snak om, hvordan du får den mest optimale finansiering af netop din andelsbolig.

parent
DRØMMEBOLIGEN

Forældrekøb

Løs dit barns boligproblem med forældrekøb

Overvejer du at benytte dig af muligheden for at købe en bolig og udleje den til dit barn, har forældrekøb den fordel - foruden hjælpen til dit barn - at det kan være en ganske fornuftig investering.

Fordele for dig

I praksis fungerer handlen som ethvert andet køb af fast ejendom, hvor du som ejer betaler boligens driftsudgifter samt renter og afdrag på boliglånet. Alligevel behøver det ikke blive dyrt for dig, for dit barn skal betale dig husleje, og du vil få et skattefradrag af renteudgiften. Størrelsen heraf afhænger af, hvilken beskatningsform du vælger.

Fordele for dit barn

Dit barn får også fordel af et forældrekøb, eftersom han/hun kan søge om boligstøtte efter de almindelige regler. Mange vælger også at leje et værelse i lejligheden ud til f.eks. en studiekammerat. På den måde vil dit barn kunne få en god bolig til en rimelig pris.

Vores utraditionelle boligfinansiering betyder:

  • God investering for forældrene
  • Bedre boligløsning for barnet
  • Vi gør boligkøbet let og enkelt
  • Der er ikke behov for eget indskud
  • Du får markedet bedste finansiering
  • Der er ingen krav om helkundeforhold
  • Det er lettere end du tror - og billigere end du tror...

home
DRØMMEBOLIGEN

Fritidshuse

Finansiering af dit sommerhus

Finansiering op til 100% - du finder næppe en bedre løsning!

Vi har en mangeårig ekspertise i finansiering af fritids- og sommerhuse på yderst fordelagtige vilkår. En individuelt tilpasset løsning fra os giver dig Danmarks måske allerbedste sommerhusfinansiering - uanset om du i øvrigt er kunde hos os eller ej.

Skal sommerhuset bygges om?

Trænger sommerhuset til en ansigtsløftning, nyt badeværelse eller noget helt andet, har vi flere fleksible muligheder for at finansiere forbedringen.

Vi tilpasser vores rådgivning efter dine ønsker - og med vores erfaring og dine ideer, kan vi ”strikke” finansieringen sammen, så den passer helt til dine behov.

Vi tilbyder:

  • Konkurrencedygtig finansiering - op til 100% belåning
  • Minimale omkostninger
  • Fleksibel afvikling - mulighed for afdragsfrihed
  • Udnyt evt. friværdien i dit sommerhus eller parcelhus og få nyt køkken, bad eller bare renoveret sommerhuset
  • - og vi gør det nemt for dig!

Ring til en af os og og få et gratis, uforpligtende tilbud.

Mere om boligøkonomi

På disse sider kan du finde meget mere information om boligprodukter og beregnere.