Logo
Nedsparing

Nedsparing - Få ekstra luft i din privatøkonomi

Der er penge gemt i dine mursten, og du kan frigøre dem uden at skulle sælge boligen. Du får ganske enkelt et beløb stillet til rådighed i form af en trækningsret på Nedsparingskontoen.

Fordelene er:

  • Du kan frigøre en del af din friværdi i ejerboligen - uden at du behøver sælge boligen
  • Sammensætningen af produktet er meget fleksibel
  • Du får en særdeles individuel rådgivning
  • Du får en billig lånerente
  • Du betaler kun rente af det udnyttede beløb
  • Der er valgfri betaling af renter og ydelse i løbetiden
  • Du betaler ikke løbende provision og gebyr for trækningsretten
  • Du kan udskyde udbetalingen af din eksisterende pensionsordning

Vigtige fakta:

Med Nedsparingskontoen har du mulighed for at spare renteforskellen mellem det indfriede lån og Nedsparingskontoen. Endvidere har du mulighed for at stoppe ydelses- og rentebetalingerne.

Som hovedregel etableres der pant i boligen - såfremt der ikke allerede eksisterer et uudnyttet ejerpantebrev, livsforsikring med tilbagekøbsværdi, skadesløsbrev, værdipapirer eller lignende til sikkerhed for Nedsparingskontoen.

Renten på kontoen er variabel og er bl.a. afhængig af sikkerhed og trækningsrettens størrelse. Der beregnes ingen løbende provision eller gebyr af trækningsretten på Nedsparingskontoen - og der betales alene rente af det trukne beløb.

Dine drømme

En Nedsparingskonto kan virkeliggøre drømmerejsen - måske med hele familien!

Nedsparing
cloud

Hvad kunne du tænke dig?

En rejse? Ny bil eller båd? Nyt køkken eller bad? Ny udestue?

Med en Nedsparingskonto får du plads til at opfylde din drømme om for eksempel en rejse.

Nedsparingskontoen kan give dig et ekstra fast beløb til rådighed hver måned.

point-right

Eksempel på Nedsparingskonto

Nedenfor har vi beskrevet et typisk eksempel på, hvordan Nedsparingskontoen anvendes.

En kunde på f.eks. 60 år har et ønske om at blive boende i sit parcelhus, og ønsker samtidig at frigøre en del af den opsparede friværdi i huset, uden at ophæve/udbetale den eksisterende pensionsordning.

Fakta om kundens økonomi:

  • Parcelhus til en handelsværdi af kr. 1,8 mio.
  • Restgæld på kreditforenings- og banklån: Kr. 0,5 mio.
  • Friværdi: Kr. 1,3 mio.

Der etableres en Nedsparingskonto med en trækningsret på f.eks. 300.000 kr. De 300.000 kr. kan enten udbetales via en løbende overførsel på f.eks. 5.000 kr. til en anden konto, hvortil der er Visa/Dankort eller Mastercard. De kan også hæves i et samlet beløb, såfremt pengene skal anvendes til køb af et større aktiv (bil, båd, udlandsrejse eller lignende).

Det er naturligvis også muligt at etablere en højere trækningsret på f.eks. kr. 600.000, således at der er mulighed for at indfri eksisterende kreditforeningslån og/eller banklån.

user-tie

Individuel rådgivning

Etablering af Nedsparingskontoen i ejerboliger med friværdi sker altid på baggrund af en individuel gennemgang af dit behov og økonomiske forhold, da det er meget væsentligt, hvilken løbetid du ønsker og hvilket nedsparingsbehov du har. Der er selvfølgelig ingen løbende afvikling på Nedsparingskontoen, idet formålet faktisk er det modsatte.

Omkring den eksisterende pensionsordning er det ligeledes nødvendigt med en individuel rådgivning for at finde frem til det tidspunkt, hvor en udbetaling er mest fordelagtig for dig. Det er her af afgørende betydning, at der sker en aktiv pleje af pensionsmidlerne, idet afkastet af pensionsmidlerne ofte er højere, end hvis pensionsordningen ophæves og restbeløbet investeres som frie midler. Afkastet af pensionsmidlerne skal så sammenholdes med den rente, der betales af den samlede gæld.