Tidsfrister i Mobilbank og Netbank
Tidsfrister for overførsler og betalinger i Mobilbank og Netbank
Betalinger gennemføres som udgangspunkt på bankdage, så betalinger godkendt fx i løbet af en weekend gennemføres førstkommende bankdag. Undtagelser er betalinger, hvor modtager har pengene med det samme.
Type | Tidspunkt | Modtager |
---|---|---|
Overførsel til konto i Ringkjøbing Landbobank eller Nordjyske Bank | I Mobilbanks/Netbanks åbningstid | Med det samme |
Overførsel til konto i andet pengeinstitut — Standard | 22:30 | Næste bankdag |
Overførsel til konto i andet pengeinstitut — Straks | I Mobilbanks/Netbanks åbningstid | Med det samme |
Indbetalingskort | 22:00 | Næste bankdag |
Afvis/Stop betalinger
Du kan normalt stoppe en betaling frem til tidsfristen for godkendelse i tabellen ovenfor.
- Betalinger, der er fremme ved modtager med det samme, kan ikke stoppes.
- Betalingsservice-betaling skal stoppes inden den 7. i måneden kl. 16.30. Det gælder også for Betalingsservice-betalinger, der betales senere end den 7. i betalingsmåneden.
Er du i tvivl om, hvordan du stopper en betaling, er du altid velkommen til at kontakte vores Hotline på 70231166 i bankens åbningstid.
Hvad er en bankdag?
Bankdage er alle dage undtagen lørdage, søn- og helligdage, grundlovsdag, fredag efter Kr. Himmelfartsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.