Logo
Udenlandske betalinger

Overførsler til eller fra udlandet

Skal du overføre penge til udlandet? Eller skal du modtage en overførsel fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre eller modtage penge fra udlandet. Udenlandske overførsler dækker også over valutaoverførsler i Danmark.

Vi tilbyder flere forskellige typer af overførsler til udlandet. Dit valg vil bl.a. afhænge af beløbets størrelse, valuta, vilkår, og likviditet.



Bestilling af en overførsel til udlandet sker let, sikkert og billigst i din Netbank. Prisen for en overførsel til udlandet afhænger af, hvilken valuta der overføres og til hvilket land.

Hvis du ikke har adgang til Netbank, kan bestilling også foretages i en af vores afdelinger.

UDENLANDSKE BETALINGER

BIC / SWIFT

BIC står for Bank Identifier Code (bank-identifikations-kode). BIC er på 8 eller 11 tegn. De første seks tegn er altid bogstaver, og resten er bogstaver og/eller tal. BIC hed tidligere SWIFT-adresse.

Bankens BIC-kode (SWIFT) er: RINGDK22

Du kan lede efter andre BIC-adresser her:
www.swift.com/bsl/facelets/bicsearch.faces

UDENLANDSKE BETALINGER

IBAN

IBAN står for International Bank Account Number (internationalt bankkontonummer). Det er et nummer, der er tilknyttet alle konti i EU-landene samt en del øvrige lande. IBAN er en kode, der identificerer land, bank og kontonummer.

Dit IBAN-kontonummer står nederst på dine kontoudtog. I Netbank kan du finde dit IBAN-kontonummer på et kontoudtog i Netboks.

UDENLANDSKE BETALINGER

Køb af bil i udlandet

Her er en række gode råd, hvis du påtænker at købe bil i udlandet:

  • Hvis du synes, at et tilbud på internettet lyder for godt til at være sandt, har du sandsynligvis ret.
  • Køb kun bil hos en forhandler. Uden et godt kendskab til de lokale forhold kan det være svært at sikre sig, at en privatperson frit kan sælge køretøjet. Det kan f.eks. være pantsat.
  • Køb aldrig en bil ubeset. Det ville du ikke gøre. hvis du købte hos en lokal forhandler.
  • Overvej værdien af en eventuel garanti fra sælger, hvis værkstedet ligger 1.000 km fra din bopæl.
  • Betal aldrig depositum eller lignende for at få sælger til at beholde bilen, indtil du har haft mulighed for at se på den. Fremgangsmåden benyttes ikke af seriøse forhandlere, og der er meget stor sandsynlighed for, at du mister dine penge.
  • Gør op med dig selv, om du har tillid til forhandleren, inden du beder banken betale købesummen. Hvis du ikke får bilen udleveret, har du et tilgodehavende hos firmaet, som det kan være svært at få tilbagebetalt.
  • Brugtbilforhandlere i udlandet accepterer hverken bankchecks, garantier eller lignende. Forhandleren skal helt konkret kunne se pengene på sin bankkonto, før du får din bil udleveret.
  • Betaling skal derfor ske med en ekspresoverførsel. Vi har brug for forhandlerens navn, adresse, bankforbindelse (BIC-kode) og kontonummer (IBAN).
  • Banken kan ikke garantere, at ekspresoverførsler indsættes på modtagers konto samme dag, da vi ikke kan påtage os ansvaret for ekspeditionstiden hos modtagers pengeinstitut.
  • Kontakt din rådgiver eller en af bankens udlandsmedarbejdere, hvis du ønsker yderligere information.

Kontakt os, hvis du ønsker yderligere information.

Beregning af registreringsafgift

På SKAT.dk kan du beregne registreringsafgiften, hvis du tænker på at købe bil i udlandet.

SKAT.dk

UDENLANDSKE BETALINGER

Skattepligtig i udlandet

De danske skattemyndigheder har pålagt os at undersøge, hvor vores kunder er skattepligtige. Derfor er vi nødt til at spørge vore kunder, om de er skattepligtige i andre lande.

Hvis du er skattepligtig i et andet land, indberetter vi oplysninger til SKAT, som derefter videregiver oplysningerne til skattemyndighederne i det land, hvor du er skattepligtig.

UDENLANDSKE BETALINGER

SEPA Direct Debit

Ligesom Danmark har Betalingsservice til automatisk betaling af regninger i DKK, så har euro-landene SEPA Direct Debit til faste, tilbagevendende betalinger i EUR. Du kan benytte SEPA Direct Debit, hvis du har brug for løbende at betale regninger i EUR.

SEPA Direct Debit kan bruges i EU medlemslandene samt Norge, Liechtenstein, Island og Schweiz.

Sådan gør du

For at bruge Sepa Direct Debit som betaler, skal du indgå en betalingsaftale med modtager og en tilslutningsaftale med banken.

Din betalingsmodtager skal være oprettet som kreditor. Oftest vil det fremgå af betalingsbetingelser, fakturaer el. lign.

UDENLANDSKE BETALINGER

Dine rettigheder, når du foretager betalinger i Europa