Tilgængelighedserklæring for Mobilbank i app
Generelt om Mobilbank i app
Tjenesten Mobilbank i app er bankens netbanksløsning til mobil. Tjenesten kræver login med MitID.
Anvendelse af tjenesten
I Mobilbank i app kan du klare dine daglige bankforretninger som f.eks.
- se kontobevægelser og saldi på dine konti
- lave overførsler til ind- og udland
- læse og sende beskeder til banken/din rådgiver
- se dit forbrugsoverblik og lægge et budget
- købe og sælge værdipapirer
- se dine betalingskort.
Indholdet af Mobilbank i app kan variere afhængigt af tillægsaftaler og bankprodukter.
Hvordan Mobilbank i app overholder tilgængelighedskravene
Banken arbejder løbende på at sikre, at indholdet er tilgængeligt i overensstemmelse med gældende lovgivning om tilgængelighed.
Arbejdet omfatter blandt andet
- gennemgang af indhold med fokus på klare og forståelige tekster
- test med skærmlæsere. Vi tester med den seneste version af VoiceOver.
- anvendelse af automatiske og manuelle værktøjer til kontrol af tilgængelighed
- feedback fra brugerne.
Banken anvender et fælles system med genbrugelige komponenter på tværs af Mobilbank i app. Dette gør det muligt effektivt at rette og forbedre tilgængeligheden ét sted, så ændringer slår igennem på flere sider samtidig.
Kendte begrænsninger
I forbindelse med tekniske ændringer kan der i perioder forekomme sider, som er mindre tilgængelige. Banken arbejder løbende på at identificere og udbedre sådanne forhold.
Hvis du bruger TalkBack på Android: For at sikre at TalkBack fungerer korrekt med Mobilbank i app, skal TalkBack startes FØR du logger ind i Mobilbank i app.