Hvordan skal de næste opsparede kroner prioriteres?

Af Lars Knudsen, Privatdirektør Ringkjøbing Landbobank

De fleste af os har flere økonomiske mål på samme tid. Vi vil gerne have et beløb på kontoen til uforudsete udgifter, betale gæld af, spare op til pensionen og måske også investere nogle penge, så de kan vokse over tid.

Hvis der på et tidspunkt i livet bliver lidt mere luft i økonomien – måske nogle tusinde kroner om måneden eller et større beløb, man ikke har brug for her og nu – opstår spørgsmålet: Hvor gør pengene egentlig mest gavn?

Skal de bruges til at betale gæld af, sættes ind på pensionen, investeres som frie midler eller stå på kontoen? Svaret afhænger blandt andet af gæld, skat, tidshorisont og risikovillighed – og kan ændre sig gennem livet.

Lad os begynde med det måske mindst spændende: gælden. For der er stor forskel på et dyrt forbrugslån, et banklån til bil eller bolig og et realkreditlån. Har du gæld med en høj rente, eksempelvis forbrugslån eller lignende, kan det være attraktivt at betale den af hurtigst muligt. Besparelsen på renterne er en sikker gevinst, mens et tilsvarende investeringsafkast aldrig kan garanteres.

Med boligfinansieringen bliver regnestykket mere nuanceret. For nogle boligejere kan det føles trygt at blive gældfri så hurtigt som muligt, men det er ikke altid økonomisk optimalt at sende hver ledig krone ind i mursten.

For mange kan det være naturligt at gøre status, når boliggælden er nede omkring 60 procent af boligens værdi. Det er ikke en magisk grænse, men her har man typisk opbygget en betydelig friværdi, og 60 procent kan på flere realkreditlån have betydning for pris og fremtidig fleksibilitet. Derfor kan den næste krone måske gøre større gavn et andet sted.

Så er der pensionen. Her spiller skatten blandt andet ind. Betaler du topskat i dag, kan ekstra pensionsindbetalinger til ratepension og livrente være attraktive, fordi du får fradrag ved indbetalingen, mens skatten først kommer, når pensionen udbetales. For nogle vil skattesatsen til den tid være lavere, og ydermere er skatten på det løbende afkast undervejs væsentligt mere lempelig.

Som ung fylder pensionen sjældent mest i tankerne. Til gengæld har man noget meget værdifuldt på sin side: nemlig tid. Penge, der sættes på pension eller investeres tidligt, har mange år til at vokse, og renters rente-effekten kan blive betydelig med en tidshorisont på 20, 30 eller 40 år.

Jo tættere man kommer på pensionen, desto flere hensyn kommer i spil. På en aldersopsparing kan man i 2026 som udgangspunkt indbetale 9.900 kroner om året, og med højst syv år til folkepensionsalderen op til 64.200 kroner. Pengene udbetales skattefrit og modregnes ikke i folkepensionen. Til gengæld beskattes afkastet løbende, og der er ikke fradrag for indbetalingerne.

Planlægger du at gå på efterløn, kan pensionsopsparingen påvirke efterlønnen – også pensioner, der ikke udbetales under efterlønsperioden. Derfor kan en ekstra pensionsindbetaling være attraktiv for én 60-årig og mindre attraktiv for en anden på samme alder.

Også investeringsrisikoen på pensionen er værd at overveje. Har du fem år til pension, betyder det ikke, at hele pensionsformuen har fem års tidshorisont. En del skal først bruges 10 eller 20 år senere og kan derfor fortsat have en lang investeringshorisont. Det kan tale for ikke at skrue risikoen ned for tidligt, hvis økonomien og risikovilligheden kan bære udsvingene.

Den tredje mulighed er frie investeringer. Har man ikke dyr gæld og samtidig en lang tidshorisont, kan det være relevant. Ifølge Finans Danmark har en diversificeret aktieportefølje historisk typisk givet et årligt afkast på 5-10 procent, men der kan være store udsving undervejs.

Skal en del af de frie midler investeres i aktier, er aktiesparekontoen et oplagt sted at se hen. Loftet er i 2026 på 174.200 kroner, mens afkastet beskattes med 17 procent. Loftet er hævet flere gange, og hæves det yderligere, bliver ordningen endnu mere interessant som en del af den frie opsparing.

Fleksibiliteten ved frie midler kan også have værdi i sig selv. Betaler du eksempelvis 300.000 kroner ekstra af på boligen, er gælden mindre, men pengene er bundet i mursten. Skal du senere bruge dem, skal de frigøres fra boligen igen. Det kan derfor være en fordel, at ikke hele opsparingen er bundet i bolig og pension. Det gode gamle råd om at fordele sine æg i flere kurve gælder altså fortsat. 

Man kunne godt ønske sig et enkelt svar på, hvor den næste opsparede krone gør mest gavn. Men så enkelt er privatøkonomi sjældent. Gæld, skat, tidshorisont, risiko og fleksibilitet er gode pejlemærker, men prioriteringen er individuel og kan ændre sig gennem livet.

Og så skal man også huske at leve undervejs. Privatøkonomi handler ikke kun om at maksimere formuen, men om at indrette økonomien, så den passer til det liv, man gerne vil leve. Både nu og når man går på pension.