Logo
Kundecase - Biogas

Case: Thorsø Biogas

En fordel at banken har andre biogaskunder

Erik Vestergaard, formand for Thorsø Biogas, fortæller om anlægget.

Erik Vestergaard, formand for Thorsø Biogas

Man kan mærke, at banken har andre kunder som os, og det betyder meget. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Ringkjøbing Landbobank lige fra dag et.

Kundecase - Biogas
Thorsø Biogas
Thorsø Biogas behandler hvert år 160.000 tons gylle og producerer hver dag varme til 10 husstandes årsforbrug.

Thorsø Biogas blev allerede etableret i 1992 og var med i første bølge af biogasanlæg. Selskabet er et andelsselskab og har i dag 45 landmænd som andelshavere.

Siden 1992 og helt frem til for et år siden blev gassen afsat til Thorsø Fjernvarme. Nu lukkes gassen ud i gasnettet, og sammen med en større udvidelse af produktionen var det anledning til, at selskabet i 2019 skiftede pengeinstitut til Ringkjøbing Landbobank, fortæller Erik Vestergaard, der er formand for selskabet, og som selv driver et svinehold med 1.800 søer.


- Vi investerede i en kraftig opgradering af produktionen og i tilslutningsafgift til gasnettet. Biogas er en niche, som mange kreditgivere ikke forstår, og så er det nemmere at sige nej. Men en af vores rådgivere introducerede os for RingkjøbingLandbobank, og de forstod, hvad vi ville, og hvad investeringen gik ud på. Man kan mærke, at banken har andre kunder som os, og det betyder meget. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med RingkjøbingLandbobank lige fra dag et.

Anlægget behandler hvert år 160.000 tons gylle, 10.000 tons fast møg (med halm i) og 10.000 højenergi materiale (glycerin).

I dag aftager Thorsø Fjernvarme spildvarmen, som primært opstår ved opgradering af gassen. Her kan temperaturen komme op på 120 grader, fortæller Erik Vestergaard.

- Om vinteren supplerer Thorsø Fjernvarme med køb af gas, mens spildvarmen er tilstrækkelig resten af året. Det er en stor succes – den gode gas går til industri og transport, mens spildvarmen går til fjernvarme.

Anlægget har også en gyllefordelingsfunktion, som landmændene er glade for. Efter afgasningen bruges restproduktet til gødning på markerne ligesom almindelig gylle, og biogas-
gyllen er bedre.

- Det skyldes bl.a., at kvæg- og svinegylle har forskellige fordele og ulemper. Ved at blande gyllen i forbindelse med afgasningen fås et bedre gødningsprodukt. Naboerne er også glade. De for-tæller, at de tydeligt kan lugte, om vores andelshavere spreder almindelig gylle, eller om de spreder biogasgylle, som lugter noget mindre, slutter Erik Vestergaard.