SMS 1203

- den hurtige vej til din saldo

Med mobilen ved hånden kan du altid få at vide, hvor mange penge du har på kontoen. Det eneste, du skal gøre, er at sende en sms til 1203, og få sekunder senere får du besked om din saldo.

Sådan gør du

Sørg for, at Nordjyske Bank kender nummeret på din mobiltelefon. Du kan enten selv registrere nummeret i Netbank under ”Indstillinger” / ”Personlige oplysninger”, eller du kan bede din rådgiver om at notere det.

Send en sms til 1203 med teksten ”nb saldo” samt navnet på din konto eller det første bogstav i navnet på din konto, f.eks. ”nb saldo lønkonto” eller ”nb saldo l”.

Skriver du blot ”nb saldo”, modtager du saldoen på din NemKonto.

Hvad koster det?

Det koster dig normal sms-takst at sende sms’en til 1203, men det er gratis at få svaret med saldoen retur fra Nordjyske Bank.

Navngiv selv dine konti

På dine kontoudskrifter eller i Netbank kan du se, hvad dine forskellige konti hedder. Men du kan også gå ind i Netbank under ”Indstillinger” / ”Personlige oplysninger” og selv bestemme, hvad dine konti skal hedde – f.eks. ”Lønkonto”, ”Madkonto” eller ”Ferieopsparing”.

På den måde kan du måske nemmere huske navnene på dine konti, når du vil sende en sms til 1203.

FAQ - Spørgsmål & svar

  • Vi er et par, som har registreret samme mobilnummer. Duer det?
    Ja, det er ok. Angiver I ikke kontonavn, vises begges NemKonto-saldo.
  • Jeg har flere konti, der hedder det samme. Hvilken saldo får jeg, når jeg forespørger?
    Du vil få saldoen på de første to konti, som systemet finder.
  • Kan jeg forespørge på saldo på vores fælles konti?
    Ja, men det kræver, at banken registrerer et mobilnummer på jeres fælles kundenummer.
  • Hvad koster det at bruge SMS 1203?
    Det koster kun almindelig sms-takst at sende sms'en, og det er gratis at modtage svaret.
  • Skal jeg tilmeldes SMS 1203?
    Nej, men banken skal kende dit mobilnummer.

SMS-Service har åbent

mandag til fredag kl: 05.00 - 03.00
lørdag kl: 05.00 - 02.00
søndag kl: 06.00 - 03.00

SMS-service fungerer kun med danske teleudbydere.

Flere sms-muligheder

Med BeskedService kan du gratis få en sms med din saldo, lige så ofte du ønsker det. Du kan f.eks. også få besked, hvis din konto går i overtræk, når der går løn ind, eller når du har fået post i dit eArkiv.

Læs mere om BeskedService