Apple Pay

Hurtig og sikker betaling med f.eks. iPhone

Apple Pay

Hurtig og sikker betaling med Visa/Dankort og Mastercard

Sikker betaling


Når du betaler med Apple Pay, bruger systemet et enhedsspecifikt nummer og en unik transaktionskode. Dit fulde kortnummer bliver aldrig gemt på hverken din enhed eller på Apples servere og bliver heller ikke delt med forhandlerne.



Apple Pay kræver en iPhone 6 eller nyere og at telefonen er opdateret til iOS11 eller nyere.

Sådan kommer du i gang

Tilføj kort på iPhone

  • Åbn Wallet-appen.
  • Tryk på + i øverste højre hjørne.




  • Indtast dit korts sikkerhedskode, hvis du vil tilføje det betalingskort, der allerede er tilknyttet din iTunes-konto. Eller vælg “Tilføj et andet kort”, og brug din iPhones kamera til at indscanne kortoplysningerne.
Tilføj kort på Apple Watch


  • Åbn Apple Watch-appen på din iPhone.
  • Tryk på “Wallet & Apple Pay”, og vælg “Tilføj kredit- eller debetkort”.



  • Indtast dit korts sikkerhedskode, hvis du vil tilføje det betalingskort, der allerede er tilknyttet din iTunes-konto. Eller vælg “Tilføj et andet kort”, og brug din iPhones kamera til at indscanne kortoplysningerne.


Tilføj kort i Mobilbank



  • Sørg for at din Mobilbank-app er opdateret til den nyeste version
  • Åbn Mobilbank og tryk på "Kort"
  • Tryk på det betalingskort, du vil tilføje til Apple Pay



  • Tryk på "Føj til Apple Wallet"

Sådan betaler du

Betaling i butikker
Apple Pay er en nem og sikker måde at betale i butikker med din iPhone eller dit Apple Watch. Transaktionen sker lynhurtigt, og du skal ikke bruge andet end de enheder, du allerede har på dig.

Du betaler med Face ID ved at trykke to gange på sideknappen, kigge på skærmen og holde din iPhone hen til læseren. Med Touch ID betaler du ved at holde din iPhone hen til læseren, mens du har din finger på Touch ID. På Apple Watch skal du trykke to gange på sideknappen og holde dit Apple Watch hen til læseren.

Betaling i apps og på websites
Når du skal betale i apps og på nettet, er Apple Pay nemt og hurtigt, fordi du ikke skal bruge tid på at oprette konti eller udfylde formularer.
For at betale i apps og på websites i Safari fra din iPhone og iPad skal du vælge Apple Pay ved kassen og gennemføre transaktionen ved hjælp af Face ID eller Touch ID.

For at betale på websites i Safari fra din Mac skal du vælge Apple Pay og gennemføre transaktionen ved hjælp af din iPhone eller dit Apple Watch. På MacBook Pro betaler du ved hjælp af Touch ID på Touch Bar.

Her kan du betale med Apple Pay
Du kan bruge Apple Pay alle steder, der skilter med et af disse symboler: