Mobilbank

Installation og krav

  • Er Mobilbank kun til private kunder?

    Nordjyske Mobilbank kan fåes både til private og erhvervskunder - tilmelding foretager du selv i Netbank!

  • Kan min telefon køre Mobilbank?

    Din telefon kan køre mobilbank, hvis den har et af følgende styresystemer:
    Android: Skal min. være version 4.0
    iPhone/IOS: Skal min. være version 7.0 
    Windows Phone: Styresystem skal være minimum 7.5 - Operativsystem minimum version 7.10.8773.98

  • Hvorfor kan Mobilbanken ikke bruges på alle smartphones?

    Vi har valgt at udbyde Mobilbank til Android-telefoner, iPhones og Windows Phone, fordi det er her, der er størst interesse. Vi holder øje med udviklingen, og med hvilke telefoner, der er interesse for.

  • Hvor kan jeg hente Nordjyske Mobilbank?

    Download app'en til din telefon. Har du en Android, finder du den i Google Play (tidligere Android Market). Har du en iPhone, henter du den i App Store (Søg på "Nordjyske Mobilbank") eller i iTunes. Har du en Windows Phone finder du den i Windows Phone Store.

  • Hvordan får jeg opdateringer?

    Når der frigives nye versioner af Nordjyske Mobilbank, skal du bare gå ind i App Store, Google Play eller Windows Phone Store og vælge at opdatere din app. Så hentes den automatisk til din telefon.

Pris og datatrafik

  • Hvad koster det at bruge Mobilbanken?

    Det er gratis at oprette og bruge Mobilbanken. Du skal kun betale for datatrafik, så tjek priserne hos dit teleselskab. Vi gør alt for at begrænse behovet for datatrafik.

Logind og logaf

  • Hvordan logger jeg på?

    Det er let at logge af og på Mobilbanken. Mobilbanken beder selv om dit brugernavn og adgangskode, hvis den funktion, du vil bruge, kræver det. Du bliver automatisk logget af Mobilbanken, hvis du lukker Mobilbanken, eller hvis du har været inaktiv.

  • Skal jeg bruge mit NemID nøglekort?

    Ved bekræftelse af en overførsel eller betaling af et indbetalingskort skal du bruge en nøgle fra dit NemID nøglekort.

  • Er Mobilbanken sikker?

    Det er sikkert at bruge Mobilbanken. Du skal bare huske ikke at vise din kode til nogen. Har du mistanke om, at din kode er blevet afluret, så skift din mobilkode i Netbanken og kontakt banken med det samme.

  • Hvordan logger jeg af?

    Du logger af Mobilbanken ved at gå ud af Mobilbank-app’en på din mobiltelefon. Hvis du glemmer at gå ud af app’en, så bliver du automatisk logget af – senest efter 10 min.

  • Hvad er min mobilkode?

    Du kan se din mobilkode i Netbank. Du skal blot gå ind under menupunktet ’Mobilbank’.
    For at se mobilkoden, skal du være tilmeldt Mobilbanken.

  • Jeg har glemt min mobilkode - hvad gør jeg?

    Gå ind under menupunktet ’Mobilbank’ i Netbank. Hér kan du se din mobilkode.
    Hvis du ønsker en ny, skal du klikke på linket ’Giv mig en ny mobilkode’

Funktioner

  • Hvorfor kan jeg ikke se mit depot?

    Du tilpasser selv depotoversigten. Vælg menupunktet ’Depot’ og klik på ’Tilpas’ her kan du selv til- og fravælge de depoter, som du vil se på oversigten.

  • Hvorfor kan jeg ikke se min konto?

    Du tilpasser selv kontooversigten. Vælg menupunktet ’Konto’ og klik på ’Tilpas’ her kan du selv til- og fravælge de konti, som du vil se på oversigten.

  • Hvordan giver jeg min konto et andet navn?

    Vælg menupunktet ’Konto’ og vælg den konto, du ønsker at give et andet navn på oversigten. Når du står på kontoen, skal du klikke på ’Detaljer’. Du kan give din konto et nyt navn nederst på siden. Kontoen vil også ændre navn i Netbank.

  • Kan Mobilbank bruges på iPad?

    Mobilbank kan bruges på iPad, men da app'en er udviklet til mobiltelefoner er grafikken ikke optimal

Souschef Camilla Mølgaard

Brug banken, når det passer dig, med Nordjyske Mobilbank

Hjælp

Jeg kan ikke finde et svar, jeg kan bruge til noget!

Hotline sidder klar til at hjælpe dig på telefonen hverdage mellem 08:45 og 16:00 - torsdage til kl. 17.00.

Ring til vores hotline på telefonnummer 9870 3930 eller skriv til dem via formularen 

Skriv til Hotline