Nordjyske Bank som arbejdsplads

Vi er en ny bank, men med rødder der går over 100 år tilbage. Vi er Danmarks 11. største bank, men først og fremmest er vi en lokal bank, der sætter en ære i at servicere og rådgive vores kunder. Vi tilbyder individuel rådgivning til såvel erhvervs- som privatkunder samt ekspertise på alle områder inden for betalingsformidling, udlandsforretninger, kreditformidling, bolig, formueinvestering samt pension og forsikring. Fokus er at samle stærke kompetencer og dermed optimere rådgivningen til gavn for bankens kunder.
Vi arbejder 37 timer pr. uge og har 30 minutters selvbetalt frokostpause. Arbejdstiden er fra kl. 8.40 til kl. 16.20, dog torsdage fra kl. 8.30 til kl. 17.20. Vores ErhvervsCentre samt enkelte andre afdelinger kan have andre mødetider.

En ordentlig bank – det sikre valg

Vores kunder skal kunne regne med os. Vi vil være Nordjyllands bedste bank – og det stiller krav til os og vores medarbejdere. Vi arbejder derfor konstant på at blive bedre. Det betyder, at der er rig mulighed for at folde dine talenter ud, uanset om du vil arbejde inden for privat, erhverv eller i en stabsfunktion. Som arbejdsplads tror vi på vedvarende udvikling af medarbejderne, hvorfor uddannelse og udvikling er en naturlig og integreret del af hverdagen. Skal vi også i fremtiden være en ordentlig bank, der er til at regne med, skal vi sikre nutiden ved at gennemføre faglig- og adfærdsmæssig kompetenceudvikling, og samtidig have fokus på fremtidens udvikling i forhold til de strukturelle ændringer, kommende kompetencekrav og medarbejderprofiler.

Kompetente, ordentlige og handlekraftige

Vi har fokus på, at vores medarbejdere efterlever bankens værdier: Kompetente, Ordentlige og Handlekraftige. Ledere og medarbejdere arbejder målrettet med, at værdierne får liv i dagligdagen gennem vores adfærd. Resultatet af dette er, at vi skaber en god stemning, arbejder med de rigtige ting og skaber resultater til glæde for både aktionærer, kunder og medarbejdere.

Hvordan gør vi?

Nordjyske Bank skal være en attraktiv arbejdsplads, med et sundt og socialt miljø, så vores medarbejdere får de bedste rammer for et godt samarbejde på tværs af faglige skel, og hvor vi samtidig skaber resultater og varige relationer. Vi er kendetegnet ved at have en flad organisation med korte beslutningsveje, hvor kommunikationen flyder frit.

Vi tilbyder en lang række medarbejdergoder, som du kan læse mere om her:

Medarbejdergoder