Aktionærmøder

I 2019 holdes vores 3 aktionærmøder i Aalborg, Hjørring og Frederikshavn.

Aalborg

Torsdag den 28. marts lagde Aalborg Kongres & Kultur Center rammer til det første aktionærmøde, hvor ca. 1.500 aktionærer deltog.

De kunne blandt andet høre, om året der gik i banken i 2018, samt hvad der rører sig i øjeblikket, og hvad der venter i fremtiden.

Et andet højdepunkt på aftenen var, da den første af i alt 3 vindere af Nordjyske Banks foreningspris blev kåret. Prisen og de 33.333 kr. gik til Øster Hornum Idrætsforening Gymnastik, der havde sendt 5 af foreningens ildsjæle afsted for at modtage prisen. Stort tillykke til dem!

Hjørring

Aktionærmødet i Hjørring den 2. april blev holdt i Femhøje Idrætscenter, hvor ca. 430 aktionærer mødte op.

Til mødet blev den 2. vinder af Nordjyske Banks foreningspris afsløret, og det blev Foreningen Børglum og Omegn, som til daglig står for lokale arrangementer og vedligeholdelse af Børglum Forsamlingshus. Stort tillykke til foreningen med prisen.

Frederikshavn

Aktionærmødet i Frederikshavn den 4. april blev holdt i Arena Nord med ca. 800 deltagende aktionærer.

Her offentliggjorde vi den 3. vinder af Nordjyske Banks foreningspris, som blev Nellemanns Haves Venner, der gør et stort stykke arbejde med at vedligeholde haven og samarbejde med skole, børnefamilier, erhvervsliv og andre foreningen i området. Stort tillykke til dem med de 33.333 kr.