Moody’s har opgraderet deres rating af Ringkjøbing Landbobank

Det internationale ratingbureau Moody’s Investors Service har i dag den 8. september 2020 opgraderet Ringkjøbing Landbobanks langsigtede indlåns-rating fra A1 til Aa3. Desuden er bankens langsigtede udsteder-rating også opgraderet - fra A2 til A1. De øvrige ratings er uændrede.

- Vi er meget tilfredse med opgraderingen. Det er en blåstempling af, at vi er en solid bank med en stærk kapitalsituation, udtaler adm. direktør John Fisker.

Opgraderingen er udtryk for, at Moody’s, der er er et af verdens største ratingbureauer, vurderer, at banken har en indtjeningsevne og en kreditmæssig profil, som medfører, at banken vil forblive modstandsdygtig over for de nuværende makroøkonomiske udfordringer.

Yderligere kommentarer kan indhentes ved adm. direktør John Fisker på +45 7624 9257.

Udvalgte Moody’s ratings af banken:

  • Adjusted Baseline Credit Assessment: a3
  • Langsigtet indlåns-rating (Long-term Bank Deposits): Aa3
  • Kortsigtet indlåns-rating (Short-term Bank Deposits): P-1
  • Langsigtet udsteder-rating (Long-term Issuer Rating): A1
  • Kortsigtet udsteder-rating (Short-term Issuer Rating): P-1

Se pressemeddelelse fra Moody's Investors Service her.