Pas på hackede mails

Bølge af hackede mails – virksomhedens direktør står som afsender

Vi oplever for tiden store mængder af svindel med bestilling af betalinger til udlandet via mail.

Fremgangsmåden er, at en medarbejder modtager mail fra direktøren, om en meget vigtig betaling til udlandet, der skal laves ekspres. Ofte med oplysning om, at en handel/et projekt afhænger af, hvor hurtigt betalingen kommer igennem.

Mails er lette at hacke. Vores råd er:
Lav altid kontrolopringning. Også når mailen kommer fra direktøren. Brug ikke tlf.nr. nævnt i mailen.

Er skaden sket, så kontakt hurtigst muligt FinansCenter Udland, tlf.nr.9870 3860. Vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe.

Vi gør opmærksom på, at virksomheden er ansvarlig for, at oplysningerne i en betaling er korrekte.