FAQ Mobilbank Erhverv

Log på

Hvordan logger jeg på Mobilbank Erhverv?
Tast din mobilkode, så er du logget på. Første gang du logger på mobilbanken, skal du også taste dit bruger-id (NemID-nr. eller selvvalgt bruger-id).

Du skal kun bruge dit NemID-nøglekort, når du godkender betalinger.

Hvordan logger jeg af?
Hvis du går ud af Mobilbank Erhverv eller skifter til en anden app på din iPhone, så logges du automatisk af med det samme - det kan du forlænge i op til 10 min. under Indstillinger. Det kan være en fordel, hvis du ofte skifter mellem apps.

Hvad er åbningstiden i mobilbanken?
Mobilbank Erhverv har åben alle dage – undtagen fra kl. 03 – 05 om natten (natten til søndag er der lukket fra 02 - 06).

Pris

Koster app'en noget?
Mobilbank Erhverv er gratis. Det eneste du evt. betaler for er datatrafik – tjek priserne hos dit teleselskab.

Indstillinger

Kan jeg skifte mobilkode?
Ja, i Netbank Erhverv kan du oprette en ny mobilkode:

  • Klik på administration
  • Vælg Mobilbank
  • Tryk på ”Vælg en ny kode” i boksen Din Mobilbank Erhverv.

Hvordan sorterer jeg mine konti og virksomheder i mobilbanken?

Sortér konti på iPhone:

  • Tryk på 'Kontooverblik'
  • Tryk på 'Tilpas' knappen i øverste højre hjørne. Du ser nu din 'Kontoliste'.
  • Sorter dine konti ved at trække dem op og ned med knappen til højre. Fjern eller tilføj konti ved at markere fjerne/tilføje flueben i boksen til venstre for kontoen. Når dine konti har den ønskede rækkefølge, trykker du på 'ok'.

Sorter virksomheder på iPhone

  • Tryk på 'Kontooverblik'
  • Tryk på ”Tilpas virksomheder” i nederste højre hjørne Du ser nu din 'Virksomhedsliste'. Sorter dine virksomheder ved at trække dem op og ned med knappen til højre. Fjern eller tilføj virksomheder ved at markere fjerne/tilføje flueben i boksen til venstre for kontoen. Når dine virksomheder har den ønskede rækkefølge, trykker du på 'ok'.
  • Rediger evt. også kontolisten (se ovenfor)

Sikkerhed

Er mobilbanken sikker?
Det er sikkert at bruge Mobilbank Erhverv, men der er nogle forholdsregler, som er gode at følge:

  • Det er vigtigt, at du aldrig viser din kode til andre – eller bare lægger din mobiltelefon eller tablet fra dig, når du er logget på.
  • Sørg for at andre ikke får adgang til dit nøglekort – lad vær med at scanne det ind og gemme det på din computer eller mobil.
  • Har du en mistanke om, at din kode er blevet afluret eller opsnappet, så kontakt Ringkjøbing Landbobank.

Hvordan spærrer jeg mobilbanken?
Sådan kan du spærre din mobilbank:

  • Spær mobilbanken i Netbank Erhverv:
    - Klik på administration
    - Vælg Mobilbank
    - Tryk på knappen ”Spær” i boksen 'Mobilbank Erhverv'
  • Ring til din rådgiver (indenfor almindelig åbningstid). Vær opmærksom på, at din rådgiver kun kan spærre mobilbanken ved samtidig også at spærre din netbank.
  • Ring til Nets på tlf.: 44 89 29 29 – åben døgnet rundt. Nets kan spærre Netbank - når netbanken bliver spærret, spærres mobilbanken automatisk.

Hvorfor skal jeg bruge NemID-nøglekort, når jeg laver transaktioner i mobilbanken?
NemID-nøglekortet er en fælles sikkerhedsløsning for alle danske banker. Løsningen kan laves på to måder:

  1. Du skal logge ind med personlig kode og nøglekort (som i netbanken).
  2. Du skal kun logge ind med din personlige kode og først bruge nøglekortet, når du skal lave transaktioner, der kræver NemID nøgle.

I mobilbanken har vi valgt løsning nr. 2, så det er nemt og hurtigt for dig at tjekke virksomhedens konto. Til gengæld skal du bruge et nøglekort, hver gang du skal godkende en betaling. Mobilbanken er altså lige så sikker som netbanken.

Hvordan bruger jeg min NemID-nøgleviser, når jeg laver transaktioner i mobilbanken?

  1. Du skal have anskaffet dig en NemID-nøgleviser - læse mere på www.nemid.nu
  2. Når du laver en transaktion, bliver du bedt om at bruge en nøgle fra dit nøglekort. Her trykker du på "i" knappen og vælger, at du vil bruge din NemID-nøgleviser i stedet. Så trykker du på knappen på din NemID-nøgleviser og indtaster den kode der bliver vist.
  3. Du kan altid på "i" knappen selv afgøre om du vil bruge NemID-nøgleviser eller nøglekort.

Krav

Skal jeg være kunde i Ringkjøbing Landbobank?
Ja, du skal være kunde i Ringkjøbing Landbobank for at bruge Mobilbank Erhverv. 

Kan mobilbanken bruges på en iPhone?
Ja, hvis du har iOS 7.1 eller nyere.

Kan mobilbanken bruges på en iPad?
Du kan hente den i iTunes, som til din iPhone, dog er størrelsen optimeret til iPhone.

Kan mobilbanken bruges til Android mobil eller tablet?
Ja, hvis du har Android 4.0 eller nyere.

Kan mobilbanken bruges til iPod touch?
Ja, hvis du har iOS 7.1 eller nyere.

Kan mobilbanken bruges til Windows 8 og Windows RT?
Nej, app'en understøtter ikke Windows 8 og RT (det inkluderer også Windows-tablets).

Funktioner næste release

Kommer der flere funktioner i mobilbanken?

Denne leverance er første release. Indholdet af næste release vil afhænge af brugernes tilbagemeldinger, men følgende funktioner er med i vore overvejelser:

  • Visning af posteringsdetaljer
  • Visning af samleposter og detaljer
  • Mulighed for at stoppe betalinger
  • Tilføjelse af en engelsk version
  • Oprettelse af betalinger
  • Overførsel mellem egne konti inklusiv ICM konti
  • Godkende leverancer