Måske kender du os allerede, men ellers er overblikket her
Vi er Danmarks næststørste pengeinstitut målt på markedsværdi og har ca. 625 medarbejdere, hvoraf 200 medarbejdere har deres daglige gang på hovedkontoret i Ringkøbing og 100 på regionskontoret i Nørresundby. I mange år i træk er vi blevet kåret af dagbladet Børsen som Danmarks mest effektive pengeinstitut.
Vi har to 'brands': Ringkjøbing Landbobank og Nordjyske Bank. Du vil støde på begge navne og logoer, men det er den samme bank og de samme medarbejdere.
En ung bank
Vi har i mange år haft finanselever under uddannelse. Dem vil du få meget kontakt med.
Selvom vi er en gammel bank, er vi et ungt team, da en stor andel af bankens medarbejdere er i 20'erne.
Det går stærkt i banken. Der er en masse opgaver at tage fat på, og du får et stort ansvar.
Samtidig har vi det sjovt sammen - både i og uden for arbejdstiden.