Finansbachelor

Er du klar til et spændende job, hvor du udbygger din bacheloruddannelse med et praktisk forløb, og hvor du selv er med til at sætte overliggeren for din udvikling?

Et spændende og udfordrende forløb med mange muligheder!

Vi forudsætter, at du - som finansbachelor - har opnået et højt teoretisk fundament, som du nu er klar til at omsætte til praksis. Du bliver ansat hos os i et individuelt trainée forløb på 12 måneder, hvor du fra den første dag får opgaver og ansvar inden for din nye jobfunktion. Efter trainée-forløbet fortsætter du din videre karriere hos os.

Dine karrieremuligheder og veje er mange, og efterhånden som du får mere erfaring, kan du udvikle dig og gøre karriere inden for bl.a. private kunder, erhvervskunder, pension, kredit, investering og ledelse.

Kombinationen af personlig udvikling og intensiv træning i jobbet, er nøglen til din fremtid i banken.

Vi lægger meget vægt på, at faglighed og det teoretiske fundament omsættes til klar tale over for kunderne. Derfor er din personlige udvikling afgørende for succes i jobbet. Du vil samtidig med din uddannelse deltage i et målrettede program, som gør dig i stand til at håndtere de løbende udfordringer. Du vil opleve, at du får større ansvar i takt med, at du lykkes i jobbet. Det kræver bl.a., at du som person kan arbejde selvstændigt – og samtidig evner at tage initiativ og ansvar for egen læring.

I dit trainée-forløb kan du forvente en god løn - krydret med gode oplevelser sammen med kunder og kollegaer.

Personlig udvikling

Personlig udvikling, sammenhold og intensiv træning i kundekontakt

Sideløbende med uddannelsesforløbet deltager du sammen med bankens øvrige unge medarbejdere i et meget motiverende træningsforløb i banken.

Målet med dette forløb er:

  • personlig udvikling
  • sammenhold og netværk i banken
  • opbygning af konkurrence- og vindermentalitet

  

Aktiviteter

  • foredrag
  • sjove og spændende oplevelser med kolleger
  • intensiv træning i kundekontakt og -kommunikation
  • konkurrencer

Løn - Hvad skal jeg leve af under uddannelsen?

Udover en unik uddannelse med mange oplevelser og et godt fundament til fremtiden får du også en god løn under uddannelsesforløbet. Lønnen for en finanstrainee er p.t. 26.736 kr. pr. måned plus pension.

Ansøg!

Sådan skriver du din ansøgning:

  • Skriv kort og præcist.
  • Skriv om dig selv og om hvorfor du søger stillingen/uddannelsen hos os.
  • Skriv om det, du er god til. Giv eventuelt uddybende eksempler.
  • Fortæl hvad du laver i din fritid, og hvad du interesserer dig for.
  • Din ansøgning skal være seriøs og må gerne have et personligt præg.
  • Beskriv dit hidtidige uddannelsesforløb, og fortæl om dit fritidsjob, hvis du har eller har haft et.
  • Fortæl om fag under din uddannelse, der interesserer dig og hvilke, du er bedst til.
  • Vedhæft kopi af eksamensbeviser, terminskarakterer og udtalelser - og gerne et foto.

 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte HR-chef Berit Nørskou Pedersen på tlf. 76249328 eller 23867122.

Interesseret?

Vi søger netop nu finanselever og -trainees!
Se meget mere her.