Logo
Studiejob

Studiejob

Hvis du er i gang med lang videregående uddannelse

Som studerende bruger du naturligvis en stor del af din tid på uddannelsen. I eksamensperioder kan arbejdsbyrden tilmed være så stor, at det kan være svært at finde tid til at passe et studiejob eller deltage i sociale aktiviteter.

Alligevel kan det være en god idé at supplere eventuel uddannelsesstøtte med et studiejob – det har i hvert fald mindst to store fordele: Det er en god økonomisk hjælp til at få enderne til at hænge sammen sidst på måneden, og det ser også rigtig godt ud på dit CV.

Et studiejob kan nemlig have stor betydning for din kommende karriere, idet du får afprøvet at omsætte teori til praksis, får værdifuld arbejdserfaring samt mulighed for at øge dit netværk. Sidstnævnte kan have stor betydning, når du skal finde dit første job efter studiet.

Et studiejob vil som udgangspunkt tage udgangspunkt i opgaver på bankens hovedkontor i Ringkøbing.

På hovedkontoret har vi opbygget en lang række forretningsenheder - dækkende et par lokale privatkundeenheder - en stor regional erhvervsenhed samt bankens landsdækkende nicheforretninger. Endvidere har banken her placeret en række centrale funktioner som kredit, regnskab, compliance, marketing, HR og flere supportenheder.

Lyder ovenstående som et godt match - så upload din ansøgning, hvor vi foruden din motivation for jobbet beder dig vedhæfte dit CV, kopi af eksamensbeviser, foreløbige karakterer fra din nuværende uddannelse, udtalelser fra eventuelle jobs og gerne et foto.