Analyse af finansieret emission på vej

Jacob Jermiin Nielsen, afdelingschef i Ringkjøbing Landbobank (tv) og Jørn Nielsen, bankdirektør i Ringkjøbing Landbobank (th).

I slutningen af 2019 offentliggjorde Forum for Bæredygtig Finans 20 anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor kan accelerere den bæredygtige omstilling af samfundet. Det er frivilligt, om man vil følge anbefalingerne, men banken støtter op om dem, og de første er nu ved at blive implementeret. Forum for Bæredygtig Finans bestod af 22 medlemmer fra bl.a. den finansielle sektor, industrien, landbruget, NGO’er og forskningsverdenen med Anders Eldrup som formand. Fra Ringkjøbing Landbobank deltog bankdirektør Jørn Nielsen i arbejdet.


- En af de mest centrale anbefalinger går ud på at offentliggøre CO2-aftrykket af de aktiviteter, banken er med til at finansiere eller investere i. På udlånsområdet handler arbejdet om at analysere emissionen fra vores låneportefølje. Vi er ikke i mål endnu, men planen er at offentliggøre den første opgørelse af den direkte og indirekte emission – eller i fagsprog scope 1 og 2 emissionerne – fra de aktiver, banken har finansieret, i forbindelse med offentliggørelsen af ESG-rapporten for 2022, fortæller Jørn Nielsen.


Banken er indstillet på, at de første opgørelser på erhvervsområdet bliver approksimative. Mange virksomheder kender ikke selv deres udledning, og så gør banken det selvfølgelig heller ikke. Her må man bruge gennemsnitstal fra forskellige brancher. Datakvaliteten kan også blive bedre på de områder, hvor der foreligger tal. Afdelingschef Jakob Jermiin Nielsen er ansvarlig for arbejdet.

- På sigt forventer vi at nå frem til mere præcise opgørelser. F.eks. arbejder landbrugets rådgivere i øjeblikket på at udvikle mere præcise mål for udledningen fra den enkelte bedrift. Samme udvikling – men mindre markant – ses også i andre sektorer. Ofte sker arbejdet i samarbejde med kundens revisor.

Vi er længere fremme på privatkundeområdet. Her er vi med i et samarbejde med Totalkredit, og vi har adgang til offentlige registre, som gør, at vi bliver i stand til at lave ret præcise opgørelser af emissionen fra hver enkelt ejendom. Det betyder dog ikke, at vi er i mål på dette område heller. Der forestår stadig et stort arbejde med at lave en datakobling mellem udlånsporteføljen og udledningen fra den enkelte ejendom, fortæller Jakob Jermiin Nielsen. 

Det er ikke kun datakvalitet, der udgør en barriere for at kunne opgøre præcise tal for emissionen fra et udlån. Det er også en udfordring, hvad udlånet går til, og hvad der i virkeligheden er bæredygtigt.

- Hvis en husejer belåner friværdi og køber en dieselbil for pengene – hvordan måles det så? Og hvad hvis en virksomhed med en høj CO2-udledning søger finansiering til at reducere udledningen – er det så bæredygtigt, spørger Jakob Jermiin Nielsen.


- Vi håber på hjælp fra EU's fælles taksonomi for bæredygtige aktiviteter. Lige nu er det en stor udfordring at definere, hvad der er bæredygtigt, og det skulle taksonomien gerne afhjælpe, fortæller Jakob Jermiin Nielsen.


Med til anbefalingen hører også en opfordring om at sætte mål for at nedbringe CO2-aftrykket.

- Jeg forventer, at vi på et tidspunkt vil definere mål for reduktion af udledning fra vores låneportefølje, men nu skal vi lige have de første erfaringer med det datagrundlag, vi kan skaffe, siger bankdirektør Jørn Nielsen.