Fælles EU-regler for bæredygtig finans

Det var i 2018, at EU lancerede en meget ambitiøs handlingsplan for bæredygtig finans, men det er først fra 2021 og frem, handlingsplanen er ved at blive til virkelighed. Det fortæller Mads Berendt Søndergaard, som er chef for ansvarlige investeringer i BankInvest.

Handlingsplanens tre vigtigste punkter er:

  1. En fælles taksonomi – eller mere mundret - et fælles sprog for, hvad man definerer som bæredygtigt på miljøområdet. Taksonomien indeholder seks forskellige miljømål. De to første handler om klimaforandringer, og de trådte i kraft 1. januar 2022. De øvrige om bl.a. biodiversitet træder i kraft et år senere. Taksonomien vedrører alle virksomheder – både finansielle og ikke-finansielle.
  2. Disclosureforordningen vedrører kun finansielle virksomheder og trådte i kraft 10. marts 2021. Den regulerer, hvordan den finansielle sektor skal arbejde med bæredygtighed, og hvordan den skal oplyse herom. Den lægger bl.a. op til, at de finansielle virksomheder udvikler specifikke politikker – dels for deres arbejde med bæredygtighed – dels for hvordan de enkelte investeringsprodukter markedsføres i forhold til niveauet af bæredygtighed. BankInvest har i mange år haft en politik for bæredygtighed, og lige nu har BankInvest størst fokus på bæredygtigheden i hver enkelt afdeling – altså på produktniveau.
  3. Integration af bæredygtighedspræferencer i investeringsrådgivningen. Fra 2. august 2022 skal en finansiel virksomhed spørge kunden ind om bæredygtighed, før der må ydes investeringsrådgivning. Investeringskunderne kender dog godt til problemstillingen, da det i mange år har været lovpligtigt at profilere i forhold til risikovilje og investeringshorisont. Denne profilering skal fremover suppleres med bæredygtighed.

En velkommen sidegevinst ved implementeringen af handlingsplanen er, at definitionerne på bæredygtighed nu for første gang bliver ens på tværs af de forskellige indsatsområder.

- Det betyder, at der fremover er harmoni mellem begreberne i taksonomien og disclosureforordningen, og hvis man har bæredygtige mål inden for klima og miljø, skal man bruge den fælles definition – altså taksonomien, fortsætter Mads Berendt Søndergaard.


- Det får bl.a. betydning, når de finansielle virksomheder skal leve op til deres oplysningsforpligtigelse. Hidtil har aktørerne levet op til deres forpligtigelse på hver deres måde, men vi har lige modtaget udkast til en skabelon, der skal følges fra 1. januar 2023. Skabelonen skal bruges til prospekterne for artikel 8 og 9 afdelinger samt vedlægges individuelle porteføljeplejeaftaler.


- Det er vores indtryk, at den finansielle sektor gerne vil stoppe greenwashing og give transparent, bæredygtig rådgivning til kunderne. Det kræver en stor indsats af alle aktører, men nu er vi ved at have de værktøjer, der er behov for, selv om det stadig tager noget tid at få det ind under huden, slutter Mads Berendt Søndergaard.

BankInvest - langt fremme med bæredygtige investeringer

BankInvest ejes af danske pengeinstitutter

BankInvest ejes af 37 danske pengeinstitutter og har 149 mia. kr. under forvaltning. Ringkjøbing Landbobank er med en ejerandel på 22 % en af de største aktionærer, og adm. direktør John Fisker er næstformand for bestyrelsen.

BankInvest er kåret til bedste ESG-investor i Danmark

Arbejdet med at skabe transparens i bæredygtige investeringsbeslutninger er i en rivende udvikling, og BankInvest ligger i den forreste del af feltet. Det fortæller Lars Bo Bertram, der er adm. direktør i BankInvest.

- Det London-baserede finanstidsskrift CFI.co har igen i 2021 kåret BankInvest som bedste ESG investor i Danmark. Det ser vi som et resultat af vores mangeårige strategi om at fremme bæredygtighed gennem investeringer, og vi er glade for den ekstra synlighed, det skaber for vores bæredygtige initiativer.


Lars Bo Bertram understreger, at bæredygtige investeringer ikke alene handler om den globale opvarmning.

- Covid-19 har kastet yderligere 100 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom. Det er bare en af de mange udfordringer ud over klimaet, der også skal håndteres, og det har vi øje for i BankInvest, når vi investerer vores 149 mia. kr.

I 2020 lancerede BankInvest to svanemærkede fonde. I 2021 er der kommet yderligere en til, og modtagelsen i markedet har været overvældende.

- Ved udgangen af 2021 forvaltede vi over 18 mia. kr. i vores tre svanemærkede afdelinger. Globale Aktier Bæredygtig Udvikling er den største med over 13 mia. kr., men Globale Obligationer Bæredygtig Udvikling med 3 mia. kr. og Danske Aktier Indeks Bæredygtig med 2 mia. kr. har også klaret sig godt. Og som de første i Nordeuropa klimakompenserer vi for de to globale afdelingers fulde udledning af CO2. Fondene har i forvejen en udledning på under 50 % af markedsindekset, og denne udledning kompenseres ved køb af klimakreditter hos South Pole ud fra et additivitetsprincip, så købet skaber reel forandring og udvikling, siger Lars Bo Bertram.


Alle afdelinger i BankInvest er analyseret

BankInvest er færdig med at analysere afdelingerne efter Disclosureforordningen. De er blevet inddelt i artikel 6, 8 og 9 afdelinger, hvor kategori 6 kun forholder sig til integration af bæredygtighedsrisici. Kategori 8 inddrager ESG-nøgletallene i investeringsbeslutningen, og der stilles krav til investeringerne. Kategori 9 opnås indtil videre af ganske få investeringer og er defineret ved, at formålet med investeringen er at investere bæredygtigt. Alle BankInvests afdelinger til private investorer er nu klassificeret som artikel 8.

BankInvest er også i gang med at analysere investeringerne efter taksonomien. Her er der stadig store udfordringer med datakvaliteten, da virksomhederne, der investeres i, endnu ikke er forpligtet til at rapportere de nødvendige nøgletal. Datakvaliteten forventes at blive kraftigt forbedret de kommende år.

I dag ligger en gennemsnitlig afdeling med cirka 5 % bæredygtige investeringer i henhold til taksonomien. De bedste afdelinger ligger på ca. 10 %, og det anses indtil videre som umuligt at komme op på 15 %, når der også skal tages hensyn til afkast og risikospredning i brede investeringsporteføljer. Det er kun godt, siger Mads Berendt Søndergaard.

- Det viser, at taksonomien er ambitiøs, men vi kan få udfordringer med at forklare kunderne, at de mest bæredygtige afdelinger ikke udelukkende investerer i de allermest bæredygtige virksomheder. Bl.a. ser vi, at medierne undersøger vores fonde i endnu højere grad i forhold til bæredygtighed, og nogle undrer sig over, at vi ikke kun investerer i det grønneste af det grønne, men at vi også investerer i virksomheder, der enten er på en grøn rejse eller er i brancher, hvor der ikke udledes så meget CO2.