Det var i 2018, at EU lancerede en meget ambitiøs handlingsplan for bæredygtig finans, men det er først fra 2021 og frem, handlingsplanen er ved at blive til virkelighed. Det fortæller Mads Berendt Søndergaard, som er chef for ansvarlige investeringer i BankInvest.
Handlingsplanens tre vigtigste punkter er:
- En fælles taksonomi – eller mere mundret - et fælles sprog for, hvad man definerer som bæredygtigt på miljøområdet. Taksonomien indeholder seks forskellige miljømål. De to første handler om klimaforandringer, og de trådte i kraft 1. januar 2022. De øvrige om bl.a. biodiversitet træder i kraft et år senere. Taksonomien vedrører alle virksomheder – både finansielle og ikke-finansielle.
- Disclosureforordningen vedrører kun finansielle virksomheder og trådte i kraft 10. marts 2021. Den regulerer, hvordan den finansielle sektor skal arbejde med bæredygtighed, og hvordan den skal oplyse herom. Den lægger bl.a. op til, at de finansielle virksomheder udvikler specifikke politikker – dels for deres arbejde med bæredygtighed – dels for hvordan de enkelte investeringsprodukter markedsføres i forhold til niveauet af bæredygtighed. BankInvest har i mange år haft en politik for bæredygtighed, og lige nu har BankInvest størst fokus på bæredygtigheden i hver enkelt afdeling – altså på produktniveau.
- Integration af bæredygtighedspræferencer i investeringsrådgivningen. Fra 2. august 2022 skal en finansiel virksomhed spørge kunden ind om bæredygtighed, før der må ydes investeringsrådgivning. Investeringskunderne kender dog godt til problemstillingen, da det i mange år har været lovpligtigt at profilere i forhold til risikovilje og investeringshorisont. Denne profilering skal fremover suppleres med bæredygtighed.
En velkommen sidegevinst ved implementeringen af handlingsplanen er, at definitionerne på bæredygtighed nu for første gang bliver ens på tværs af de forskellige indsatsområder.
- Det betyder, at der fremover er harmoni mellem begreberne i taksonomien og disclosureforordningen, og hvis man har bæredygtige mål inden for klima og miljø, skal man bruge den fælles definition – altså taksonomien, fortsætter Mads Berendt Søndergaard.
- Det får bl.a. betydning, når de finansielle virksomheder skal leve op til deres oplysningsforpligtigelse. Hidtil har aktørerne levet op til deres forpligtigelse på hver deres måde, men vi har lige modtaget udkast til en skabelon, der skal følges fra 1. januar 2023. Skabelonen skal bruges til prospekterne for artikel 8 og 9 afdelinger samt vedlægges individuelle porteføljeplejeaftaler.
- Det er vores indtryk, at den finansielle sektor gerne vil stoppe greenwashing og give transparent, bæredygtig rådgivning til kunderne. Det kræver en stor indsats af alle aktører, men nu er vi ved at have de værktøjer, der er behov for, selv om det stadig tager noget tid at få det ind under huden, slutter Mads Berendt Søndergaard.